Glade modtagere af Lions-donation

Billede - teamet med check fra Lions Ingeborg Skeel

Lions Ingeborg Skeel, Dronninglund havde på klubbens seneste møde den 19. juni indbudt Teamleder Jette Bruun Larsen til at fortælle om pilotindsatsen ‘Varige spor’ målrettet børn i sårbare og udsatte positioner i Agersted, Asaa og Dronninglund.

Hvad Jette Bruun Larsen ikke vidste forud for mødet var, at klubben allerede havde besluttet at donere 10.000,- kr. til indsatsen. Det var derfor en meget overrasket og meget glad teamleder, der modtog den store check, og glæden var ikke mindre hos rådgiverne i teamet, der ser donationen som et meget kærkomment bidrag til at udfylde nogle af de behov, som teamet møder via sit arbejde.