Brønderslev-modellen VARIGE SPOR

Byrådets beslutning om implementering af en ‘Sveriges-model’ i Brønderslev Kommune har sit afsæt i rapporten ’Analyse og udvikling på det specialiserede børn- og ungeområde i Brønderslev Kommune.

Analysen er udarbejdet af BDO, og beskriver følgende: ”Det anbefales, at styrke og udvide myndighedsfunktionen, således at rådgiveren har mulighed for at arbejde både bredere og dybere med problematikker og muligheder i forhold til barnet/den unge og familien. Der hentes her inspiration fra Sveriges-modellen ved at indsatsen bliver mere fremskudt, tidsintensiv og tovholderbaseret og med større delegation af ansvar og kompetence til rådgiveren…….. Myndighedens mere fremskudte funktion betyder, at rådgiver også har ansvar for samspillet med de almene tilbud og det civile og nære netværk omkring barnet/den unge.”

Billede Varige spor farve

VARIGE SPOR – en Brønderslev-model

Implementering af en ’Sverigesmodel’ i Brønderslev Kommune skal tage højde for de særlige forhold, der her gør sig gældende.

I Brønderslev Kommune har man bl.a. etableret et UngeCenter for de 15+ årige. På landsplan findes der ikke eksempler, hvor man har implementeret både en ’Sverigesmodel’ og et Ungecenter. I forberedelserne, tilrettelæggelsen og organiseringen af den særlige indsats er der således også tænkt i samarbejde, sammenhængskraft og snitflader mellem Børne- og Familieafdelingen og UngeCenter for at opnå så optimalt et forløb for den unge som muligt.

Både Beskæftigelseschef og Børne- og Familiechef har anbefalet, at Varige spor som udgangspunkt forankres og etableres i Børne- og Familieafdelingen, – det vil sige for målgruppen 0-14 årige. Der er i forvejen en samarbejdsaftale mellem UngeCenter og Børne- og Familieafdeling, hvoraf det fremgår, at den koordinerende sagsbehandling og kontakten til forældrene primært sker via Børne- og Familieafdelingen. De sager, hvor der er søskende under og over 15 år, vil således være omfattet af indsatsen. UngeCentret vil endvidere videreføre den indsats Børne- og Familieafdelingen har i gangsat, og effekten af den særlige indsats vil alt andet lige have en afsmittende effekt på de 15+ årige.

I UngeCentret arbejdes der målrettet med et tværfagligt samarbejde mellem de relevante samarbejdspartnere for specifikt UngeCentrets målgruppe. Den politiske beslutning og et af målene med etablering af UngeCentret er, at de tværfaglige samarbejdspartnere sidder i samme team. UngeCentret vil på baggrund af en analyse af mentorkorps/kontaktpersoner og anvendelsen heraf udarbejde forslag til en indsats, der følger samme principper som principperne i ’Sverigesmodellen’ (se nedenfor).

De overordnede principper, udviklingsområder og metoder for Varige spor

De overordnede principper er:

  • at sagsbehandlingen følger helt særlige principper og metoder (15-20 sager pr. rådgiver)
  • at sagsbehandlingen altid er videns baseret
  • at fokus på at bevæge sig ned af Indsatstrappens fem trin altid er bærende elementer i såvel myndighedsarbejdet, almenområdet og tilbudsviften

Indsatstrappe og foranstaltninger i Brønderslev Kommune

Indsatstrappen

Udviklingspotentiale

Fordi Brønderslev Kommune allerede har en stor del af anbringelser i plejefamilie (godt 80 %) vil disse anbringelser være et udviklingsområde, ligesom netværkspleje, de hjemmebaserede indsatser og forebyggelse vil være det.  Men Brønderslev Kommune ser ligeledes et udviklingspotentiale i trinet før ‘Forebyggelse’ – dvs. tidlig opsporing (før sag).

I Brønderslev Kommune anvendes kun døgninstitution til børn og unge med funktionsnedsættelser og til undersøgelsesopgaver.

Metoder og socialfaglig tilgang

Som den bagvedliggende socialfaglige analysemetode anvendes ICS.

Tilgangen der skal anvendes i det konkrete arbejde og på de forskellige trin på Indsatstrappen er Signs of Safety (SOS), som rummer en række helt konkrete redskaber, der skaber overblik, sikrer systematik, helhedsorientering og inddragelse af familie/netværk og andre professionelle. Ikke mindst er SOS en konkret tilgang, hvor fokus er på den gode samarbejdsrelation – uden, at alvoren i vanskelighederne for det udsatte barn minimeres. Tilgangens fokus på undtagelser fra bekymringerne – dvs. tegn på sikkerhed – åbner op for muligheder/løsninger, og er i sig selv et redskab til at ændre tankesættet omkring løsningerne for barnet.