Team Varige spor i Pilotindsatsen – hvem var de?

Hvem var vi?

TeamVarigeSpor-stor
Bagerst fra venstre: Lene Pretzman Christensen, Jette Sloth Gjerding, Tina Bøje Larsen og Ninna Maarupgaard

Forrest fra venstre: Jette Bruun Larsen (Teamleder), Gitte Christensen og Boel Johannesdottir.

Hvor boede vi?

En vigtig forudsætning for det tætte samarbejde var, at teamet var fysisk tæt på sine samarbejdsparter (dagtilbud og skoler) i hverdagen.

Team Varige spor var derfor placeret på rådhuset i Dronninglund mandag, tirsdag og torsdag.

Onsdag og fredag havde teamet mødedag og administrativ dag med den øvrige myndighedsgruppe på Brønderslev Rådhus.

Kompetenceudvikling for Team Varige spor

Signs of Safety (SOS)

Team Varige spor skulle arbejde med udgangspunkt i et nyt mindset bl.a. ift. tværfagligt samarbejde og netværksinddragelse. Teamet havde derfor behov for at blive understøttet i den særlige tilgang i det konkrete arbejde og med de forskellige trin i Indsatstrappen.

Valget faldt på Signs of Safety (SOS). Ved metoden opnås en konkret tilgang, hvor fokus er på den gode samarbejdsrelation – uden, at alvoren i vanskelighederne for det udsatte barn minimeres. Tilgangens fokus på undtagelser fra bekymringerne – dvs. tegn på sikkerhed – åbner op for muligheder/løsninger, og er i sig selv et redskab til at ændre tankesættet omkring løsningerne for barnet. SOS rummer en række konkrete redskaber, der skaber overblik, sikrer systematik, helhedsorientering og inddragelse af familie/netværk og andre fagprofessionelle.

Kommunikation og facilitering

Team Varige spor fik en helt central rolle i sagsbehandlingen, men skulle endvidere have en central, koordinerende rolle ift. det tværfaglige samarbejde og netværksinddragelse. Det var derfor vigtigt, at få etableret en møde- og kommunikationspraksis, der brød med vante mønstre så nye muligheder kunne skabes, udvikles og testes. For at det kunne ske, skulle der ske et normbrud ift. nuværende samarbejdspraksis, hvilket krøvede både mod og kompetencer.

Team Varige spor blev derfor klædt på til at kunne navigere i samtaler og møder, som er træge og svære at forandre. Metodemæssigt lagde forløbet sig op af Teori U, som netop giver et godt mindset til at navigere i, hvordan værdiskabende mønsterbrud kan skabes, men som også giver god opmærksomhed på, hvorfor trægheden kan være stærk både hos den enkelte, i gruppen og i organisationen.

Tre grundelementer i faciliteringsforløbet:

  1. Fokus på både indhold og relationer
  2. Balancering af mønsterbrud og mønsterbevarelse
  3. Teori U som mindset i facilitering

De tre grundelementer blev suppleret med et praktisk udviklingsforløb – action learning.

Facilitering kan ikke reduceres til en one-size-fits-all, men er en integreret del af egen kommunikation. Det betød, at den enkelte rådgiver over tid skulle udvikle sin egen stil som facilitator, funderet i sine styrker som mødeleder og sin personlige kommunikation. Facilitatorkompetencen blev således bygget op gennem konkret kommunikationstræning og feedback i relation til hverdagens konkrete møde- og samtaleudfordringer i teamet og mellem teamet og dets samarbejdspartnere.

Sammenhængskraft i hele Myndighedsafdelingen

Sammenhængskraft – hvad og hvorfor?

Ved etableringen af Pilotindsatsen Team Varige spor i et særligt udvalgt og afgrænset geografisk område ville der være risiko for, at der opstod to grupper – to kulturer. Det var derfor vigtigt helt fra start at have fokus på, at sikre samhørighed og sammenhængskraft til den øvrige myndighedsgruppe og Børne- og Familieafdelingen som helhed.

– Og hvorfor var sammenhængskraft vigtig? Nogle mener, at sammenhængskraft skaber vi-følelse og fælles fodslag. Andre mener, at sammenhængskraft er den sociale lim i en afdeling, som skaber organisatorisk sammenhørighed og fælles retning. Uanset hvordan det defineres, så er den gængse opfattelse, at sammenhængskraft er en vigtig forudsætning for såvel trivsel og udvikling på en arbejdsplads som for kvaliteten i opgaveløsningen (kerneydelsen). Dette var derfor også tilfældet ift. Pilotindsatsen.

Ud over at være en pilotindsats var Team Varige spor samtidigt en del af en helhed – nemlig en del af den øvrige Myndighedsgruppe og Børne- og Familieafdelingen generelt, og derfor skulle vi-følelsen ikke kun eksistere i Team Varige spor, men også ift. den øvrige afdeling og kolleger. Med sammenhængskraft opnås:

  • Bedre videndeling og kendskab til ”de andre” – deres udfordringer og prioriteringer
  • Bedre ressourceudnyttelse og hurtigere beslutningsgange
  • Innovative løsninger i form af nye og ofte tværfaglige måder at løse og håndtere opgaveløsningen på, fordi der kommer andre, både ”interne” og ”eksterne” øjne, ører og hoveder med i processen

Sammenhængskraft – hvordan?

Der synes ikke at være nogen simpel opskrift på, hvordan sammenhængskraft skabes. Alligevel er der en række forudsætninger, som har betydning for om reel sammenhængskraft opnås. Sammenhængskaft udspringer som udgangspunkt af personlige relationer og tillid. En forudsætning er derfor, at arbejdstilrettelæggelsen giver rum for fysiske møder og plads til videndeling og kommunikation.

I skabelsen af sammenhængskraft blev der lagt vægt på:

  • TID SAMMEN

Rum for samarbejde og videndeling i Børne- og Familieafdelingen blev tilrettelagt ved hjælp af to faste kalenderdage:

  • Onsdag var mødedag og anvendes også til kollegial sparring
  • Fredag var administrativ dag ift. selve sagsbehandlingen

Team Varige spor blev fysisk placeret på Dronninglund Rådhus for at sikre det tætte samarbejde med dagtilbud og skoler, men skulle samtidigt indgå i ovennævnte arbejdstilrettelæggelse for at sikre sammenhængskraft. Det betød, at Team Varige spor på ugentlig basis arbejdede i distrikterne mandag, tirsdag og torsdag. Onsdag og fredag havde teamet tilsvarende mødedag og administrativ dag med den øvrige myndighedsgruppe på Brønderslev Rådhus.

Nuværende personalemøder for hele Myndighedsgruppen blev fastholdt ud fra et relationsdannende perspektiv. Således var der fra både ledelse og medarbejdere fokus på at prioritere møderne og nærværet. Alle parter skulle endvidere være bevidste om, at det var i orden med forskellige perspektiver.

  • KOMPETENCEUDVIKLING

Ligesom i dag blev den socialfaglige analysemetode ICS anvendt i hele Myndighedsgruppen. Dette var ligeledes tilfældet i Pilotindsatsen.

For at sikre sammenhængskraft og fælles sprog deltog hele Myndighedsgruppen i dele af kompetenceforløbet SOS.

  • SUPERVISION

Myndighedsgruppen fulgte et supervisionsforløb. Dette forløb fortsætte uændret, men i tillæg hertil sklle Team Varige spor have særlig supervision ift. SOS.

  • TVÆRFAGLIGT SMÅBØRNSTEAM

De Tværfaglige Småbørnsteam skulle ”bemandes” med nye rådgiver i Distrikt Midt og Distrikt Vest, idet de to rådgivere der tidligere var en del af de team, skulle i Pilotindsatsens Team Varige Spor. Rådgiveren i Småbørnsteamet i Øst fortsætte. På den måde var de tværfaglige småbørnsteam stadig være en opgave, der løst i den samlede myndighedsgruppe.

  • FAGDAGE

I det omfang blev afviklet fagdage eller andre lignende arrangementer med socialfagligt indhold deltog hele Myndighedsgruppen, og nogle arrangementer blev endvidere afviklet for den samlede Børne- og Familieafdeling.