Udrulning af pilotindsatsen Varige spor – Baggrund, motivation og udviklingspotentiale

På bagkanten af kommunesammenlægningen og en opsigtsvækkende sag har Brønderslev Kommune de seneste 6 år arbejdet meget ihærdigt med at geare organisationen til at imødegå de store udfordringer i opgaveløsningen omkring børn og unge i udsatte positioner. Dette med henblik på at sikre udsatte børn/unges trivsel, læring og udvikling.

Brønderslev Kommune står i dag med en tydelig ramme og retning for såvel løsning af myndighedsopgaven – som løsning af udføreropgaven. Tværfagligt og tværsektorielt er der iværksat flere initiativer i den tidlige og forebyggende indsats, og kommunen søger konstant at kvalificere sine løsninger. Trods mange initiativer er det stadig ikke lykkedes at ”knække kurven”, og der er fortsat et stadigt stigende antal af børn/unge med særligt behov for væsentlig støtte. Antallet af anbringelser er fortsat højt.

Med de seneste års ’investeringer’ på børne- og ungeområdet står Brønderslev Kommune i dag med et gedigent grundlag og ikke mindst en nysgerrig og godt gearet organisation, Brønderslev Kommune er således topmotiverede – både politisk og organisatorisk – for at skabe en forandring med varige spor for børn og unge i sårbare og udsatte positioner.

Brønderslev Kommune er også en landkommune med et forholdsvist lavt indtægtsgrundlag. Det betyder, at kommunen i sin opgaveløsning kontinuerligt skal søge nye løsninger mhp. mest mulig kvalitet for pengene. Effektive og kvalitative løsninger handler imidlertid ikke kun om økonomisk råderum og muligheder men også om tilgang, mindset og ikke mindst fælles og tværprofessionelle løsninger samt samarbejde på tværs af myndighed, tilbudsvifte og almenområdet.

Brønderslev Kommune har således etableret den særlige indsats Varige spor – først som en pilotindsats i ét skoledistrikt (svarende til 20 %), som senere er udrullet til alle fire skoledistrikter.

I forbindelse med Kommunens ansøgning om partnerskab i efteråret 2014 tog Kommunen imod Socialstyrelsens tilbud om at blive referencekommune i Projekt Partnerskabskommune, og har i den forbindelse deltaget i rækken af aktiviteter, og fungerede fra efteråret 2015- december 2017 som Formandskommune for ”Klynge Vest”. Senest har Kommunen indvilliget i at pilotteste ”Nøgletalskataloget”, og Direktøren for Børn og Kultur er medlem af Styregruppen for Projekt Partnerskabskommuner.

Pilotindsatsen ”Varige spor” og deltagelsen i diverse aktiviteter i forbindelse med Projekt Partnerskabskommune har skærpet startegien og ambitionen om en helhedsorienteret omlægning af området for børn og unge i sårbare og udsatte positioner. En helhedsorienteret omlægning, som kræver involvering af og forandring på de tre områder: myndighed, tilbudsvifte og almenområde. Dette stiller store krav på det organisatoriske, politiske og ledelsesmæssige niveau samt medarbejderniveau.

Forskellige undersøgelser de seneste år viser, at 10-15 % af en forældreårgang er forældre, der på baggrund af den ene eller anden sårbarhed har problemer i deres forældreskab. Deres børn udvikler tilknytningsforstyrrelser/problemer. Man anslår også, at omkring hvert femte barn på 7 år har forældre, der har vanskeligheder i deres forældreskab i så høj grad, at der er risiko for omsorgssvigt (Kilde: Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge https://www.google.dk/search?q=vejledning+om+forebyggende+sundhedsydelser+til+b%C3%B8rn+og+unge&gws_rd=cr,ssl&ei=jUXUVfHFOMOasgGu6JWQCQ

Fra forskningen ved vi også, at tidlig opsporing og indsats – både i forhold til alder og problemudvikling – effektmæssigt er den bedste investering. Dette set ud fra såvel et menneskeligt som et samfundsøkonomisk synspunkt. Bl.a. har Heckmann via sin forskning påvist denne sammenhæng mellem tidlig indsats og effekt – her illustreret ved nedenstående kurve. Alligevel investeres der ofte i indsatser rettet imod de ældre børn. Heckmanns forskning påviser, at det er børns sociale færdigheder, der er afgørende for børnenes livsbane. Heckmann påviser endvidere, at fødslen og forældrenes socio- og emotionelle færdigheder har den største betydning for barnets muligheder for at udnytte sit potentiale.

Billede - Hesckmanns kurven dansk

Kilde: James Heckmann (2008): Return of investment

Lokale udfordringer

Brønderslev Kommune gennemførte i 2014 en analyse af det specialiserede område i samarbejde med BDO. Analysens tre væsentlige formål var:

  1. En socioøkonomisk analyse
  2. En screening af og kendskabet til forebyggende indsatser på almenområdet (survey-undersøgelse)
  3. Sagsgennemgang med henblik på udvikling af myndighedsfunktionen

Resultaterne af den socioøkonomiske analyse viser, at Brønderslev Kommune ikke adskiller sig væsentligt på de risikofaktorer, der evident spiller ind i forhold til børns udsathed. Dette til trods for, at det er et faktum, at udgifterne til såvel anbringelser som forebyggelse er fordoblet de seneste år. De seneste 4 år viser en klar tendens – nemlig, at udgifterne til området i Brønderslev Kommune er stigende, mens det er faldende for de kommuner, som vi sammenligner os med og ift. landsgennemsnittet. De seneste to år viser dog, at såvel antal af anbragte som udgifterne til det specialiserede område er stagneret. Analysen viser endvidere, at det udslagsgivende for den forholdsvis høje udgift på området er antallet af børn og unge med særlige behov og ikke enhedsomkostningen. Dette kunne indikere, at Brønderslev Kommune i den tidlige og forebyggende indsats skal gøre noget andet, end det vi gør i dag.

Nøgletalsanalysen viser endvidere, at antallet af børn med særlige behov for væsentlig støtte de seneste 6-7 år har været markant stigende. Analysen viser, at Brønderslev Kommune ligger cirka midt i gruppen med hensyn til balancen mellem forebyggelse og anbringelse, hvor cirka en fjerdedel af udgifterne vedrører forebyggelse. Brønderslev Kommune skiller sig ud med flere tvangsforanstaltninger, når det gælder anbringelser, og skiller sig også ud ved at have et stort antal af anbringelser i familiepleje (88 %). Endvidere har Brønderslev Kommune de laveste enhedsomkostninger blandt sammenligningskommunerne. Det må derfor formodes, at den stigende udgift skyldes en stadigt den stigende sagsfrekvens.

Survey-undersøgelsen blandt medarbejdere og ledere på tværs af de almene tilbud og myndighedsfunktionen viser, at forebyggelse er på dagsordenen i Brønderslev Kommune, og at de fleste medarbejdere og ledere på tværs af almene tilbud og myndighed til dagligt arbejder med og har fokus på forebyggelse. Undersøgelsen viser endvidere, at der generelt er stor opbakning til den mere offensive og prioriterede indsats med forebyggelse og tidlig opsporing. En stor del af medarbejderne peger på, at der er behov for at styrke rammerne for det nødvendige samspil mellem almene tilbud, myndighedsfunktionen og øvrige aktører. Det handler om bedre vidensdeling, gensidigt kendskab og tovholder-styring. – Vi kalder det for; sammenhæng i samarbejdskæderne.

Af sagsgennemgangen fremgik det, at der i sagerne blev arbejdet med høj socialfaglig kvalitet, og at der er ”pres på”. Det anbefales: ”at styrke og udvide myndighedsfunktionen således, at rådgiveren har mulighed for at arbejde både bredere og dybere med problematikker og muligheder i forhold til barnet/den unge og familien. Der hentes her inspiration fra Sveriges-modellen ved at indsatsen bliver mere fremskudt, tidsintensiv og tovholderbaseret og med større delegation af ansvar og kompetence til rådgiveren…. Myndighedens mere fremskudte funktion betyder, at rådgiver også har ansvar for samspillet med de almene tilbud og det civile og nære netværk omkring barnet/den unge.”

En undersøgelse foretaget af BDO for Socialstyrelsen viser, at langt de fleste underretninger, der modtages af kommunen, fremsendes via skolerne.

I forbindelse med Projekt Partnerskabskommuner har Brønderslev Kommune fået lavet en Modenhedsanalyse, som viser en række hypoteser om udviklingspotentialet for, hvordan Brønderslev Kommune kan styrke den tidligt forebyggende og tværgående indsats, og gennemført et strategiforløb med konsulenter fra SUS.

Styrkepositioner

  • Organisering

Børne- og Familieafdelingen (myndighed, tilbudsvifte og sundhedspleje) er organiseret i samme fagenhed (Fagenheden Børn & Kultur) som skoler, dagtilbud, PPR samt Fritid & Kultur. Dvs. alle områder har samme Direktør og fælles chefgruppe. Dette opleves som en styrke ved etablering af tværfaglige initiativer og i hverdagen som en organisatorisk sammenhængskraft indenfor fagenheden.

Ved organiseringen af myndighed, tilbudsvifte og sundhedspleje er der er tale om en flad struktur med teamorganisering. Der er således ikke langt fra beslutning til handling, alle medarbejdere tager ejerskab for den fælles vision og strategi for opgaveløsning, og der er stor fleksibilitet i tilbudsviften.

Der er i myndighedsgruppen et klart og tydeligt administrativt arbejdsgrundlag, faglig ledelse og en høj grad af egenkompetence. Der er tale om en myndighedsgruppe med et godt arbejdsmiljø og en parathed til forandringer. Med pilotindsatsen Varige spor er der lavet en strategi for, hvordan vi sikrer sammenhængskraften i myndighedsgruppen. Den øvrige myndighedsgruppe er positiv afventende og klar til, at Varige spor skal udrulles i hele kommunen.

I en kommune af Brønderslevs størrelse opleves det endvidere som en fordel at være tæt på de decentrale enheder. Afstanden mellem det politiske niveau, administrationen og frontpersonalet er ikke så stor, hvilket er en fordel, når nye strategier og initiativer skal implementeres. Og forandring er først en realitet, når det ses i praksis.

  • Tværfagligt/tværsektorielt samarbejde

I det tværfaglige samarbejde og i dialogen omkring/med barn/ung, familie og indsats, er det af afgørende betydning, at medarbejderne arbejder ud fra det samme teoretiske fundament, får kendskab til og er bevidste om de fælles rammer og retningslinjer, og at der opnås et fælles sprog omkring arbejdet/indsatsen. Mange initiativer på tværs af fagenheden betyder, at Brønderslev Kommune i dag står med en meget åben og forandringsparat organisation indenfor Børne- og Ungeområdet.

Med inklusionsprojektet Udvikling i Fællesskaber er der for alvor skabt et fælles fundament på tværs af hele børne- og ungeområdet, idet det er besluttet, at skabe en fælles systemteoretisk tilgang med fokus på anerkendelse, barnet i konteksten, forældreperspektiv samt et fælles og løsningsfokuseret sprog i det tværfaglige samarbejde. Der er her tale om et paradigmeskifte, hvor alle fagprofessionelle – uanset hvor på indsatstrappen man befinder sig, – skal vende sig fra det individorienterede til det at se barnet i en kontekst og med et løsningsfokuseret familiesyn.

  • Frivillighed og sammenhængskraft

Brønderslev Kommune er endvidere en typisk landkommune med en del små byer. I nogle af disse byer er der et stærkt sammenhold/fællesskab samt en god lokal opbakning, som kan inddrages som en ressource ift. at søge andre (kreative) løsninger i nærmiljøet – nytænkning. I den forbindelse skal nævnes Børne- og Familieafdelingens gode samarbejde og dialog med de frivillige organisationer – f.eks. Dansk Røde Kors, som har to afdelinger i kommunen. Tilknytning og fællesskab lokalt samt engagementet hos organisationer og frivillige foreninger er et uudnyttet supplement med stort udviklingspotentiale ift. kommunens officielle tilbudsvifte. Afviklingen af et samspilsmøde med deltagelse af borgere, frivillige og foreninger i marts 2016 viser, at potentialet er tilstede men, at der er behov for, at Brønderslev Kommune er initiativtager, og på en eller anden facon har en koordinerende rolle.

Politiske ambitioner og vision

Det specialiserede børn- og ungeområde har længe haft landspolitisk interesse. Den lokalpolitiske interesse har i Brønderslev Kommune afstedkommet flere initiativer, hvor også den politiske vision har været tydelig. Der har således været politisk opbakning til og politisk ønske om initiativer lige fra den tidlige forebyggelse (fx FIV) til mere radikale ændringer (fx etablering af UngeCenter).

Politisk var der endvidere et ønske om en analyse af det specialiserede børne- og ungeområde for – måske – her igennem at finde dels en forklaring på, hvorfor Brønderslev Kommune skiller sig ud ved at have flere børn og unge med behov for væsentlig støtte, dels forslag til løsninger. Analysen blev gennemført, og arbejdet afsluttedes med et strategimøde i et samlet byråd samt et fællesmøde med de to involverede politiske udvalg. På baggrund af dette besluttede man politisk at iværksætte en ”særlig indsats i et særligt udvalgt område”. Denne indsats er Varige spor, – som følges med stor politisk interesse. Senest – marts 2016 – har der været ønske fra Byrådet om oplæg til strategiseminar.

Der er politisk tilkendegivelse af, at man ønsker en investeringsstrategi beskrevet til byrådets budgetseminar i september 2016. De to involverede udvalg har begge tilkendegivet, at de støtter en udrulning af Varige spor til hele kommunen.

Link: BILAG 1 – Udrulning af Varige spor

Det politiske signal og den politiske vision er hermed ganske klar – en omlægning til en tidligere og effektiv forebyggende indsats med færre udgifter på området og bedre løsninger for børn/unge og deres familier i sårbare og udsatte positioner.

Udviklingspotentialer

I forbindelse med Projekt Partnerskabskommuner har Brønderslev Kommune fået lavet en Modenhedsanalyse, som viser følgende hypoteser om udviklingspotentialet for, hvordan Brønderslev Kommune kan styrke den tidligt forebyggende og tværgående indsats;

  • Styrkelse af det tværfaglige samarbejde på tværs af almenområde og det specialiserede område
  • Bedre mulighederne for at følge resultater på målgruppe og indsatsniveau
  • Fælles faglig forståelse af den tidlige og forebyggende indsats på tværs
  • Styrkelse af den tværgående forståelse og viden om hinandens handlemuligheder
  • Inddragelse af og samspil med civilsamfundet samt fritids-og kulturlivet

Udviklingspotentialerne er bearbejdet i et strategiforløb med konsulenter fra SUS. Brønderslev Kommune har valgt at lade udviklingspotentialerne indgå i projektets forandringsteori – herunder også de to indsatser/aktiviteter, som strategiforløbet resulterede i.

  1. En sammenhængende og helhedsorienteret strategi for hele Børne- og Ungeområdet

I det tværfaglige samarbejde omkring indsatser, forebyggelse og opsporing kan opgaveløsningen og tilgangen til opgaveløsningen generelt opfattes som traditionel med de kendte udfordringer og løsningsmetoder. F.eks. udfordringer, hvor myndighed, almenområde og tilbudsvifte kan have forskellige opfattelser af, hvilke forskellige foranstaltninger, der skal iværksættes. Forskellige opfattelser af hvorfor, hvornår og hvordan, der skal underrettes samt divergerende forventninger til hinandens muligheder = relationel koordinering. Klassiske udfordringer, som til dels bunder i manglende kendskab til hinandens roller og muligheder. Et udviklingsområde er derfor en fælles forståelsesramme, hvor løsningsfokuserede dialoger og løsningsfokuseret familiesyn er fremherskende, og hvor der er sammenhæng i samarbejdskæderne.

Fra det tidspunkt, hvor et barn/en unge/familie har et problem og til, at situationen har løst sig, er mange fagområder og medarbejdere ofte involveret – ofte også på tværs af ledelsesområder. Dette forudsætter helhedstænkning og koordinering på tværs af siloer/organisatoriske skel, og en forbedring af sammenhængen for den enkelte borger kræver et stærkt og tværgående samarbejde. Det er således ikke nok, at fagpersoner/frontpersonalet er dygtige. Den tværgående koordinering er også afgørende for den kvalitet og effektivitet, der kan skabes for borgeren.

Når der skal skabes sammenhæng i et sagsforløb er der to veje at gå; OMORGANISERING (ny ledelses- og organisationsstruktur) eller BROBYGNING (uændret ledelses- og organisationsstruktur). I Brønderslev Kommune mener vi ikke at en omorganisering vil løse udfordringerne med at ’skabe sammenhæng i samarbejdskæderne’, derimod har vi en forventning om, at en fælles forståelsesramme (strategi) og fokus på tværgående arbejdsgange/samarbejde kan bygge bro mellem siloerne, hvorved der skabes sammenhæng og kvalitet for borgeren. I forbindelse med revidering af Den Sammenhængende Børnepolitik skal der således udarbejdes og implementeres en ny sammenhængende og helhedsorienteret strategi for hele børne- og ungeområdet. Strategien skal bidrage til, at det tværfaglige samarbejde på tværs af almenområde og det specialiserede område styrkes, og at der skabes viden om handlemuligheder både i opgaveløsningen og samarbejdet på tværs. Efter strategiarbejdet skal der igangsættes et forløb med ’Relationel koordinering’, som skal bygge bro mellem siloerne og dermed styrke ’sammenhængen i samarbejdskæderne’ med øget effektivitet og kvalitet til følge.

2. Udvikling af tilbudsviften

Udrulning af Varige spor til øvrige skoledistrikter og den løbende progression i indsatsen vil givet stille andre krav og nye opgaver til tilbudsviften – en tilbudsvifte, der systematisk arbejder ned af indsatstrappen, systematisk arbejder med positiv progression for barnet/familien, og som kan levere de rette indsatser på rette tid og som ikke mindst arbejder med inddragelse af borgeren og dennes netværk.

Brønderslev Kommune har en klar hypotese om, at der i de lokale fællesskaber, på den lokale skole eller i den lokale børnehave er uopdagede og kreative løsninger at finde. Løsninger, som kan være bedre alternativer til anbringelse, og dermed en bedre løsning for såvel barn som familie. Afviklingen af et samspilsmøde  med deltagelse af borgere, frivillige og foreninger i marts 2016 viser, at potentialet er tilstede men, at der er behov for Brønderslev Kommune er initiativtager og på en eller anden facon har en koordinerende rolle.

Link til opsamling fra samspilsmøde: Opsamling på samspilsmøde 07_03_2016