Relationel koordinering

 

Baggrund

En survey-undersøgelsen blandt medarbejdere og ledere på tværs af de almene tilbud og myndighedsfunktionen viser, at forebyggelse står højt på dagsordenen i Brønderslev Kommune, og at de fleste medarbejdere og ledere på tværs af almene tilbud og myndighed til dagligt arbejder med og har fokus på forebyggelse. Undersøgelsen viser endvidere, at der generelt er stor opbakning til den mere offensive og prioriterede indsats med forebyggelse og tidlig opsporing. En stor del af medarbejderne peger dog på, at der er behov for at styrke rammerne for det nødvendige samspil mellem almene tilbud, myndighedsfunktionen og øvrige aktører. Det handler om bedre vidensdeling, gensidigt kendskab og tovholder-styring. – Samlet kalder vi denne udfordring for; sammenhæng i samarbejdsklæderne .

…… fra i hverdagens praksis….

I det hverdagens tværfaglige samarbejde omkring indsatser, forebyggelse og opsporing kan opgaveløsningen og tilgangen til opgaveløsningen generelt opfattes som traditionel med de kendte udfordringer og løsningsmetoder. Klassiske udfordringer, som til dels bunder i manglende kendskab til hinandens roller og muligheder. Et udviklingsområde er derfor en fælles forståelsesramme, hvor løsningsfokuserede dialoger og løsningsfokuseret familiesyn er fremherskende, og hvor der er sammenhæng i samarbejdskæderne.

Fra det tidspunkt, hvor et barn/en unge/familie har et problem og til, at situationen har løst sig, er mange fagområder og medarbejdere ofte involveret – ofte også på tværs af ledelsesområder. Dette forudsætter helhedstænkning og koordinering på tværs af siloer/organisatoriske skel, og en forbedring af sammenhængen for den enkelte borger kræver et stærkt og tværgående samarbejde. Det er således ikke nok, at fagpersoner/frontpersonalet er dygtige. Den tværgående koordinering er også afgørende for den kvalitet og effektivitet, der kan skabes for borgeren.

I Brønderslev Kommune har vi valgt at satse på Relationel Koordinering

Når der skal skabes sammenhæng i fx et sagsforløb, er der to veje at gå; OMORGANISERING (ny ledelses- og organisationsstruktur) eller BROBYGNING (uændret ledelses- og organisationsstruktur).

I Brønderslev Kommune mener vi ikke, at en omorganisering vil løse udfordringerne med at ’skabe sammenhæng i samarbejdskæderne’, derimod har vi en forventning om, at en fælles forståelsesramme (strategi) og fokus på tværgående arbejdsgange/ samarbejde kan bygge bro mellem siloerne, hvorved der skabes sammenhæng og kvalitet for borgeren.

Et flerårigt forløb er igangsat medarbejdere som samarbejder i de tværfaglige team på både dagtilbudsområdet og på skoleområdet. Forløber er ’Relationel koordinering’, og det er Kommunens forventning, at forløbet vil bygge bro mellem siloerne og dermed styrke ’sammenhængen i samarbejdskæderne’ med øget effektivitet og kvalitet til følge.

Teoriens praktiske fokus er koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser, som går på tværs af faglige funktioner, afdelinger og endda organisationer. Dvs. arbejdsprocesser, som tilsammen skaber produkter og ydelser til borgere og kunder. Teorien er således relevant for arbejdsprocesser, der er præget af:

  • Gensidig afhængighed mellem de fagprofessionelles udførelse af opgaveløsningen
  • En høj grad af uforudsigelighed
  • Tidspres

I Relationel koordinering er der fokus på at kommunikere med hinanden med henblik på, at skabe en klog integration af samarbejdsparternes – men gensidige afhængige – arbejdsopgaver for at skabe en samlet set velkoordineret ydelse af høj kvalitet.

Med en indsats som Relationel Koordinering vil Kommunen sikre, at der sker en tværfaglig koordineret og effektiv indsats både på det brugerrettede niveau (børn og familier) og i samarbejdskæderne.

En revideret Sammenhængende Børnepolitik skal endvidere bidrage til, at det tværfaglige samarbejde på tværs af almenområde og det specialiserede område styrkes, og at der skabes viden om handlemuligheder både i opgaveløsningen og samarbejdet på tværs.

Relationel Koordinering for de tværfaglige team i dagtilbud og på skoler

Forløbet faciliteres af Bo Vestergaard, og blev igangsat i 2017 ved en stor fælles workshop. Herefter deltager de forskellige team i storylabs fordelt over en længere periode.

På dage med storylab (1) samles alle team fra et skoledistrikt eller fx alle småbørnsteams (dagtilbud). Her føres deltagerne gennem en systematisk fælles undersøgelse af deres erfaringer med afprøvningerne af indsatserne.

Hvert team arbejder med en fælles oversigt over mønstre i erfaringer og en klar plan for forløbet frem til næste møde. På møderne skabes der fælles viden på tværs af de deltagende grupper, og det omsættes til, hvad der skal fastholdes/justeres i indsatserne med det samme, og hvad der skal planlægges på ny.


(1) Storylab er en kvalitativ forskningsmetode, som understøtter aktionslæring. Der spørges indledningsvist åbent til ét hovedemne ad gangen. Deltagerne skriver deres svar på et papkort. Herefter interviewes hver deltager (1-3 minutter), interviewet præsenteres og pointerne foldes ud. Papkort hænges op på en væg.

Der spørges i udgangspunktet ind til mindst tre emner:

  • (Sam)arbejdsgange: Væsentlige ændringer/justeringer ift. vanlig drift, herunder forskelle der gør en forskel
  • Effekter: Oplevede effekter for børn/unge/familier og medarbejdere/deltagere
  • Fastholde/justere: Hvad skal fastholdes og hvad er de næste relevante justeringer/tiltag?