En aften med stemning og glimt i øjet

At være fælles om noget betyder:

  • at man gør noget sammen (Citat: 7. klasse, Hjallerup Skole)
  • at der er mange med til det (Citat: 4. klasse, Thise Skole)

I aftes gjorde vi noget sammen – og mange var med til det. Sikke en dejlig aften, og hvor var det dejligt at se så mange engagerede og glade deltagere.

Tak til vores to dygtige preformere, som på hver sin måde gjorde aftenen til en god oplevelse i fællesskabets tegn.

Billede-Jens-Andersen-web

Jens Andersen, UCN gav et fantastisk oplæg om voksnes betydning for børns læring og trivsel. Hans slides fra aftenen kan du finde Her.

Og så blev aftenen rundet af med god nordjysk lune ved Niels Hausgaard, som også gav udtryk for, at han havde haft en hyggelig aften.

Billede-Niels-Hausgaard-web

… og i dag er arrangementet også omtalt i Nordjyske, som bl.a. også viser lidt stemningsbilleder. Klik blot på linket nedenfor:

http://www.nordjyske.dk/nyheder/broenderslev/aegte-overraskelse/27c5de44-2d61-4fe0-8a00-70d81500cbe5/19/1528#/0

Velkommen

Udvikling i Fællesskaber er et 3 årigt projekt, der har til formål at skabe en fælles pædagogisk platform for arbejdet med inklusion på tværs af dagpleje, dagtilbud, skoler og PPR.

For at kvalificere vores ønske om forandring og udvikling er Udvikling i Fællesskaber skabt i samarbejde med Ministeriets Inklusionsudvikling og LSP, Aalborg Universitet.

Med Udvikling i Fællesskaber har vi et mål om, at vores børn og unge oplever at være en aktiv del at et lærerigt fællesskab, da det er en afgørende faktor for deres udvikling og læring. Samtidig har vi en ambition om, at vi som pædagogiske ledere og medarbejdere skal udvikle os og opleve, at vi i fællesskab kan løfte opgaven med at skabe optimal læring, trivsel og udvikling for alle børn og unge. Du kan læse mere om projektet her

Se video om projektet her